(Uddybning af Session #2) Oplægget belyser, hvordan tilknytningsteorien kan give os en ramme til at forstå vores forskellige udgangspunkter for at relatere til – og lytte til – andre mennesker. Gennem konkrete og praksisnære eksempler vil vi arbejde med at forstå både vores egne og andres strategier bedre, og hvordan denne forståelse kan hjælpe os til at blive mere nærværende og lyttende i vores eget liv.